|
Randbøldal Borgerforening
Hvad
skal vi med en borgerforening?
Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen
Mange
spørger sig selv: - Hvad skal vi med en borgerforening? Svaret er, at
den skal varetage landsbyens interesser i bredeste forstand, og så i
øvrigt være upolitisk, men i høj grad blande sig i landsbypolitikken.
Hvordan det skal ske, afhænger af den til enhver tid siddende
bestyrelse. Randbøldal Borgerforenings aktiviteter dens snart 80 årige
levetid, ligner en rutsjebane. I lange periode har foreningen været
særdeles aktiv, for så i kortere åremål at sygne hen. De seneste fem –
seks har foreningen været særdeles meget på vej op.
80 år til næste år Den 10.
april 1931 blev Randbøldal Borgerforening stiftet ved en
generalforsamling på Randbøldal Kro, og den lokale kunstmaler K. Axel
Sørensen blev valgt som formand. Hvad var det man ville med en
borgerforening? Jo, man ville underholde borgerne og dermed hinanden.
Det blev gennem foreningens næsten 80 år lange tilværelse til dilettant,
revyer, byfester, fugle-skydning, foredragsaftner eller Sct. Hans bål,
og hvad man ellers finder på. I den mere seriøse ende blev det til
etablering af gadelys, det vi sikkert overraske én og anden, at
armaturerne til de fleste gadelys i Randbøldal er betalt af borgerne
selv. Sådan er det ikke mere. Ud over dette har borgerforeningen kæmpet
for at beholde bare de mest nødvendige busforbindelser gennem Randbøldal.
Kampen
lige nu Lige nu er foreningen involveret i en strid med Vejle
Kommune om rute 244. Vejle Kommune vil spare turen ned over Randbøldal,
Randbøl og vandel, og kun køre ude på den nye motortrafikvej. For mange
år siden vandt borgerforeningen slaget, dengang med Egtved Kommune,
Håbet er, at det lykkes at vinde én gang til. I 1992 var det
borgerforeningen, der gik ind og forhandlede med kommunen om anbringelse
af omkring 100 bosniske flygtninge på camping-pladen og senere i
flygtningecentret, der hvor bebyggelsen Lyngdraget nu ligger. Det var
også borgerforeningen, der holdt borgerne orienteret om, hvad og hvordan
hele processen skulle forløbe. Det var en sag både foreningen og
landsbyens borgere havde megen ære af.
Ren by med meget mere
Borgerforeningen har en lang
tradition for den
årlige begivenhed "Ren By", hvor man samler skidt og møg op efter de
skovsvin, der synes at trives så godt i vor smukke landsby. For godt et
par år siden satte borgerforeningen gang i kultivering om området
omkring petanquebanen, eller "Byparken", som nogen kalder stedet. Nu er
der igen udsigt til mølledammen, eller fabriksdammen om man vil, fra
plænen ved petanquebanen. Byskilte har været på programmet. For mere end
15 år siden var det borgerforeningen der overtalte Eden daværende Egtved
Kommune til at sætte "byporte" op. De har overlevet sig selv, og i
december 2008 fik byen sine nuværende byskilte op. En overgang var
borgerforeningen ansvarlig for en legeplads på "Trekanten", et lille
stykke jord ved campingpladsen som blev tildelt borgerforeningen i maj
måned 1938. Borgerforeningen har med større og mindre held gennem
årene samarbejdet med både Randbøl Sognekommunes Sogneråd og senere
Egtved Kommunalbestyrelse. Ikke altid med lige stort held, men dog ind
imellem med held. Nu hedder samarbejdspartneren Vejle Kommune, og det
synes ikke at have gjort opgaven mindre. Møderne omkring
landsbyudviklingen har samlet mange deltagere, men nu synes entusiasmen
at være falmet, hvorfor? Fordi man først blev indkaldt til to møder om
busdriften. Da beslutningen endelig skulle træffes, blev foreningen ikke
indkaldt. Det opfattes ikke som samarbejde.
Hvis du vil vide mere om
Randbøldal Borger-forening så køb bogen "Randbøldal – Randbøldal
Borgerforening gennem 75 år" den fås hos formanden eller på Randbøldal
Kro.

|